Instruktion til klasser - DIF Skole OL finaler
Velkommen til en sjov og aktiv dag i Sundby Idrætspark og i Urbanplanen lige ved siden af.
Deltagende klasser skal gøre sig bekendt med nedenstående instruktion om aktiviteterne:
- Elever: Specielt vigtigt: Videoerne om de to aktiviteter
- Lærere: Specielt vigtigt: Jeres roller ved de to aktiviteter
Derudover praktisk information om mødesteder og starttidspunkter. Alle klasser skal gennem to aktiviteter.
Spørgsmål er meget velkomne på hej@outdoorforeningen.dk.
Starttider for begge aktiviteter
- Startlister for 7. klasser
- Startlister for 6. klasser
- Startlister for 5. klasser
- Startlister for 4. klasser
Find aktiviteterne
Zigzag-orientering: Nordvestlige hjørne af fodboldbanerne som angivet på billedet.
Til mangepostløbet: Kryds Englandsvej ved fodgængerfeltet tæt på zigzag-banen og følg skilte på lygtepælene frem til starten.

Aktivitet: Mangepostbane
Klassen bliver sendt afsted samlet og løber i mindre grupper. Alle skal finde flest mulige poster på 30 minutter. Hver gruppe bør medbring ur eller mobil til at holde styr på tiden. Rækkefølgen af posterne er valgfri.
Orienteringskortet
Alle elever får et kort, og alle skal registrere fundne poster med en klippetang på hver post. Alle bidrager til at samle point til klassen.
Gravearbejde foregår i større stil i området, og afspærringer skal respekteres. Kendte afspærringer er markeret med rødskraverede områder på kortet, men områderne kan i nogen udstrækning blive ændret med kort varsel.
Farver og signaturer på kortet:
- Mørkegrå: Huse (Må ikke passeres)
- Olivengrøn: Blomsterbede og private haver (Må ikke passeres)
- Sort: Mure og hegn (Må ikke passeres). Større sten og stier
- Mørkegrøn: Hække (Må ikke passeres)
- Lysere grøn: Buske, krat og træer
- Gul: Græsplæner
- Blå: Søer (Må ikke passeres). Åer/grøfter
- Brun: Højdekurver markerer toppe og lavninger
Læs mere om orienteringskortets farver og signaturer.
Poster består af en orienteringsskærm, et postnummer og en klippetang. Registrer posten ved at bruge klippetangen i det angivne felt på kortet.
Strategi kan gøre en forskel. Hvis man løber i store grupper, tager det ekstra tid for alle at bruge klippetangen ved hver post. Det samme gør sig gældende, hvis mange grupper starter med at løbe til den samme post. Gruppernes sammensætning kan også optimeres i forhold til løbetempo, kondition og erfaring med orienteringsløb.
Point for hver elev
- +1 point pr post
- -1 point pr. påbegyndt minut udover de 30 minutter
En elev kan ikke få færre end 0 point. Hvem man finder 5 poster og kommer 10 minutter for sent i mål, får man 0 point. Klassens resultat er det gennemsnitlige antal point pr. elev.
Vigtigt: Lærerens rolle
- Sende klassen afsted og starte tidtagning
- Gå til målområdet og vente på klassen
- Notere hvem der kommer for sent i mål og hvor meget (Maks. tid er 30 minutter)
- Tjekke mærker fra klippetænger og tælle point for hver elev
- Aflevere pointseddel og indsamlede orienteringskort til hjælperen i målområdet
Ved start uddeler vi orienteringskort og hjælper jer i gang.
I mål svarer på spørgsmål om pointberegning og indtaster jeres resultater.
Det meste af ovenstående er også forklaret og vist i videoen.
Aktivitet: Zig-Zag orientering
Eleverne bliver sendt afsted enkeltvis med 10-15 sekunders mellemrum. Der er forskellige kort med forskellige ruter. Maks tid på 120 sekunder bliver noteret ved brug af mere end to minutter eller ved fejl.
Procedure
- Sæt en SI-brik på fingeren.
- Brug SI-brikken på følgende SI-enheder, der kvitterer med "Bip" og lys.
- Clear: Sletter gamle data på SI-brikken og gør plads til nye
- Start: Tidtagning starter
- Poster: Registrerer hver post og rækkefølgen af posterne
- Mål: Tidtagning stopper
- Aflæsning: Tid og postnumre bliver aflæst. Korrekt gennemførsel af banen udløser en glad smiley og jubelbrøl på computerskærmen
Vigtigt: Lærerens rolle
- Hjælpe med at starte eleverne.
Ved start giver vi instruktion, uddeler SI-brikker og hjælper jer i gang.
I mål aflæser og indtaster vi jeres resultater.
Klassens resultat er det gennemsnitlige antal sekunder pr. elev.
Det meste af ovenstående er også forklaret og vist i videoen.
Vi gør læring og bevægelse nemmere
Flere Københavnske skoler har fået:
- Detaljeret orienteringskort over skolens område
- Faste poster med QR-koder
- Et udvalg af korte orienteringsbaner
- En simpel bagvedliggende hjemmeside, hvor læreren kan indtaste spørgsmål
- En hurtig og simpel måde at få bevægelse ind i undervisningen på en meningsfuld måde - i alle fag.
I andre dele af landet kan vi også sætte det op på skoler - eventuelt i samarbejde med den lokale orienteringsklub.
