Loading...

Vedtægter

Opdateret: 12. dec. 2024 (Stiftende generalforsamling)

§ 1. Navn og tilhørsforhold
§ 1.1 Foreningens navn er Outdoorforeningen.
§ 1.2 Foreningens hjemsted er Københavns Kommune.

§ 2. Formål
§ 2.1 Foreningens formål er at skabe outdoor-aktiviteter for foreningens medlemmer
og potentielle medlemmer, så flere får kendskab til aktiviteterne og fællesskabet
omkring dem. Formålet er endvidere at udvikle medlemmernes lyst til at engagere
sig og tage et medansvar i foreningen - herunder selv at skabe outdoor aktiviteter for
hinanden og andre.

§ 3. Medlemskab
§ 3.1 Foreningen optager som medlem enhver, som har betalt kontingent til
foreningen og som kan tilslutte sig foreningens formål.
§ 3.2 Hvis et medlem overtræder foreningens vedtægter og ordensregler, kan
bestyrelsen vælge at ekskludere medlemmet. Medlemmet kan anke eksklusionen på
førstkommende generalforsamling.

§ 4. Generalforsamling
§ 4.1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
§ 4.2 Bestyrelsen indkalder til generalforsamlingen med mindst 14 dages varsel.
Indkaldelsen skal fremgå af hjemmesiden - gerne suppleret af andre
kommunikationskanaler som Facebook og nyhedsbrev.
§ 4.3 Generalforsamling afholdes hvert år senest i marts måned.
§ 4.4 Alle medlemmer, der har betalt kontingent for de forudgående tre måneder, har
stemmeret.
§ 4.5 Dagsorden for generalforsamling:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Godkendelse af dagsorden
4. Årsberetning til godkendelse
5. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse
6. Fremlæggelse af budget til godkendelse
7. Fastsættelse af kontingent
8. Indkomne forslag
9. Valg til bestyrelse og mindst en suppleant
10. Valg af revisor og mindst en revisorsuppleant
11. Eventuelt

§ 5. Foreningens bestyrelse
§ 5.1 Foreningens daglige ledelse forestås af bestyrelsen, som vælges af
generalforsamlingen.
§ 5.2 Bestyrelsen består af 3 medlemmer og 1 suppleant.
§ 5.3 Bestyrelsen er på valg hvert år.
§ 5.4 Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer og
fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 5.5 Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper mm.

§ 6. Tegningsret
§ 6.1 Foreningen tegnes af formand og et øvrigt bestyrelsesmedlem.
§ 6.2 Bestyrelsen kan godkende, at formand og kasserer kan råde over dankort og
netbank til foreningens bankkonto hver for sig.
§ 6.3 Ved køb, pantsætning eller salg af fast ejendom kræves dog underskrift af den
samlede bestyrelse.
§ 6.4 Ved beløb under 1.000 kr. kan kassereren alene underskrive.

§ 7. Kontingent
§ 7.1 De årlige kontingenter godkendes af generalforsamlingen.

§ 8. Vedtægtsændringer
§ 8.1 Vedtægtsændringer kræver et flertal på 2/3 af generalforsamlingens
fremmødte medlemmer.

§ 9. Ekstraordinær generalforsamling
§ 9.1 Indkaldelse sker, hvis et flertal af bestyrelsen ønsker det, eller hvis 1/2 af
medlemmerne ønsker det. Bestyrelsen skal indkalde med dagsorden på samme
måde som ved en ordinær generalforsamling - senest fire uger efter, at der er
indgået ønske om det.

§ 10. Regnskab og økonomi
§ 10.1 Regnskabsåret følger kalenderåret.
§ 10.2 Det reviderede regnskab med kommende års budget skal være fremsendt
skriftligt til medlemmerne senest 14 dage før den ordinære generalforsamling.
§ 10.3 Revision finder sted én gang årligt efter regnskabsårets afslutning. Uanmeldt
kasseeftersyn kan finde sted, når revisoren ønsker det.
§ 10.4 Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver
tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen
nogen personlig hæftelse.

§ 11. Opløsning
§ 11.1 Opløsning af foreningen kræver et flertal på 2/3 af generalforsamlingens eller
den ekstraordinære generalforsamlings fremmødte medlemmer. Opløsningen skal
herefter godkendes på en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling.
§ 11.2 Ved opløsning af foreningen skal foreningens midler overdrages til
almennyttige formål