Loading...

Bestil et rigtigt orienteringskort

Detaljerede kort er selve grundlaget for orienteringssporten, ligesom en fodboldbane og en badmintonhal er det for andre idrætsgrene. Du kan bestille os til at tegne nye orienteringskort.

Vi tegner typisk to typer af orienteringskort:

  • Sprintkort over byområder/parker (1:4.000)
  • Skolegårdskort (1:1.000)

Prisen for kort afhænger af størrelsen på området, og hvor komplekst området er. Nogle kommuner har puljer, som vi kan hjælpe med at søge, så udgiften enten bliver minimal eller helt afholdt af kommunen.

Vi samarbejder med Norsk Orientering, og det gør det muligt for os at tilbyde et unikt værktøj, der både giver idrætslærere adgang til kortet og adgang til at tegne og printe en bane, der passer til en konkret idrætsøvelse.

Alle kort tegnes efter de internationale standarder, der bruges i orienteringssporten i hele verden (ISSprOM 2019-2).

Kontakt os på hej@outdoorforeningen.dk for at få en snak om, hvad der vil fungere bedst for jer.

 

Brug vores kort

I maj 2025 er vi klar med de første to kort, der er bestilt af Københavns Kommune til DIF Skole OL. De kort bliver stillet til rådighed for både klubber og skoler, der ønsker at arrangere o-løb på rigtige kort.

Når kortene er klar, kan du downloade dem gratis her:

 

Guide til banelægning

Vi hjælper også gerne med at lægge baner med Purple Pen, der er gratis software lige til at downloade.